Af Mr. Iceman

I perioden fra midten af februar til 16. april er 9 (eller 10 afhængig af kilderne) politikere, journalister, etc afgået ved døden i Ukraine. Fælles for dem alle var, at de var kritiske overfor det nuværende styre i Kiev.

Oles Buzina dræbt i Kiev d. 16.04.15. Information om Oleg Buzina på "Mirotvoretc" med angivelse af privat adresse

Oles Buzina dræbt i Kiev d. 16.04.15. Information om Oleg Buzina på “Mirotvoretc” med angivelse af privat adresse. Oles Buzina dræbt i Kiev d. 16.04.15.

Politiet, juntaens folk og sågar danske ‘eksperter’ spekulerer flittigt i, at der nok er tale om selvmord grundet dårlig økonomi, generel afmagt eller af det er den russiske efterretningstjeneste der står bad det seneste drab på journalisten Oles Buzina.

Eftersom drabet på journalisten blev udført i fuldt dagslys af 2 maskerede mænd kunne man jo næppe kalde det selvmord og måtte derfor finde på andre undskyldninger og her passer Ruslands efterretningstjeneste jo perfekt ind i propagandabilledet.

Oles Buzinas mor på stedet hvor hendes søn blevet dræbt.

Oles Buzinas mor på stedet hvor hendes søn blevet dræbt.

Jeg er ikke kriminalekspert, men har dog haft fornøjelse af at studere statistik på Handelshøjskolen og en af de ting jeg lærte var, at hvis man pludselig observerer en kraftig stigning i antallet usædvanlige events/resultater er det ikke et tilfælde og bør undersøges nøjere. Jeg vil personligt mene 9-10 selvmord/drab/uheld på 2 måneder falder indenfor netop denne kategori og bør derfor undersøges nøje med fuld opklaring som målsætning.

Det interessante, -i mangel på et bedre ord, er at de 2 seneste ofre for disse ’tilfældigheder’ begge stod opført med adresse på diverse internetsider, som en direkte følge af de seneste ændringer i Juntaens politik, hvor man jo netop anmoder befolkningen om, at angive pro-russiske elementer til myndighederne. Er det et tilfælde af de begge er døde nu? Jeg tror det næppe.

Oleg Kalashnikov, dræbt i Kiev d. 15.04.15. Information om Oleg Kalashnikov med hjemmeadresse (han blev dræbt i egen opgang) på info-portalen "Mirotvoretc"

Oleg Kalashnikov, dræbt i Kiev d. 15.04.15. Information om Oleg Kalashnikov med hjemmeadresse (han blev dræbt i egen opgang) på info-portalen “Mirotvoretc”

Hvis man lytter til de danske TV kanaler får man den opfattelse, at ‘eksperterne’ mener at myndighederne arbejder på højtryk på, at finde bagmændende – på dem der ikke var enten uheldige eller begik selvmord. Jeg vil tillade mig at stille spørgsmål ved disse påstande, med baggrund i de manglende eller mangelfulde undersøgelser af snigskyttedrabene på Maidan og mordbranden i Odessa.

Jeg er af den opfattelse, at disse selvmord, uheld eller drab om man vil også vil blive parkeret, men mindre man får EU og/eller USA på banen. Det sker dog næppe, da man ikke ønsker at erkende, at man har satset på den forkerte hest i Ukraine. Man vil nok stille et par kritiske spørgsmål, men efterfølgende konstatere, at man har fuld tillid til den lokale efterforskning og kort efter går det hele så i glemmebogen.

Hvis man et kort øjeblik vender blikket mod Rusland og det tragiske drab på den tidligere politiker Nemtsov kan man konstatere, at det varede ca. 5 minutter inden ord som ‘politisk motiveret drab’ og ‘Putin er bag mordet’ kunne læses på stort set alle MSM internetsider og ses på samtlige TV programmer i Danmark såvel som resten af den vestlige verden. Danske medier sendte straks deres ‘eksperter’ til Moskva, hvor de kunne sprede diverse konspirationsteorier direkte fra gerningsstedet.

Hvad er forskellen på de 2 begivenheder? Svaret er selvsagt at man i Ukraine går med ‘hvide hatte’ og i Rusland går med ‘sorte hatte’ samt at resten af verdens reaktioner afhænger af, om hvilken farve hat man går med. Nemtsov blev dræbt af ‘the Evil Empire’ mens de andre 9-10 uskyldige ukrainere afgik ved døden på grund af visse uforklarlige tragiske omstændigheder.

Som dansker så jeg gerne, at vores udadfarende udenrigsminister hr. Lidegaard, der jo er kendt for at være helt fremme i skoen, når det drejer sig om krisen i Ukraine, kom på banen med en klar fordømmelse af hvad der sker og er sket over de sidste par måneder (sikkert længere hvis man undersøger det nøje). Jeg forventer samtidig, at han stiller klare krav om en uvildig undersøgelse af omstændighederne bag drabene – måske endda en undersøgelse ledet af EU eller OSCE. Alt andet ville være direkte skandaløst efter min bedste overbevisning.

Desværre kommer jeg nok til af vente længe foran skærmen, på hr. Lidegaards, andre politiske ‘sværvægteres’ eller såkaldte ‘eksperters’ fordømmelse af den seneste tids tragiske mord i Ukraine. Men det naive håb har jeg da lov til at have..!