af Jens Jørgen Nielsen

Under 2. verdenskrig kunne USA, Storbritannien m.fl. vestlige lande blive enige om at besejre den magt, som så ud til at ødelægge alle europæiske værdier, nemlig Nazi Tyskland. D. 4. maj vejede både det amerikanske, britiske OG det sovjetiske flag siden om side med Kong Kristian X overalgt i Danmark.

Krigsveteran fra kazakstan. Folk fra hele Sovjetunionen deltig i krigen. Foto : Svjatoslav Antonov

Krigsveteran fra kazakstan. Folk fra hele Sovjetunionen deltig i krigen. Foto : Svjatoslav Antonov

I dag kan de tidligere allierede ikke engang blive enig om samlet at sige tak til de stadig færre veteraner, som satte meget på spil i sin tid. Næsten alle vestlige lande har afvist invitationen om at komme til Moskva d. 9. maj og bruge lejligheden til at sige tak til veteranerne. Man behøver da ikke at være enige i alt, men at sejren over Nazi Tyskland var en god ting og i det mindste noget man kunne være enige om på trods af nogle tons uenigheder. Dengang var det et stalinistisk Sovjet man arbejdede sammen med. De vestlige politikere hædrede i det mindste det sovjetiske folk for den gigantiske indsats. Langt størstedelen af de militære sammenstød og langt størstedelen af de faldne var at finde på østfronten. Lars Løkke Rasmussen nævnte ikke engang dette med et eneste ord i sin tale ved Haderslev kaserne. Tværtimod lod han forstå, at russerne bombede Bornholm, vel nærmest fordi de var onde og måske på tyskernes side. Ikke et ord om, at den tyske kommandant ikke ville overgive sig. Bornholm blev ikke besat som under tyskerne. Mens de sovjetiske tropper ophold sig på øen, var de danske myndigheder i fuld suverænitet. Jer mener at det var godt, at det endte som det gjorde i april 1946, da de sovjetiske tropper forlod øen. Men det var altså ikke det samme.

Putins aktuelle Rusland er det rene højskole- eller basisdemokrati i sammenligning med Stalins system i 1940´erne. Det burde derfor være langt lettere at samarbejde med det nye Rusland, som har befriet sig fra den ideologiske ramme. Så det er et nederlag af dimensioner, at vesten og Rusland ikke engang kan blive enige om at mødes til denne historiske begivenhed, og at mange politiserer årsdagen til at lufte fordomme og mere eller mindre fordækte dagsordener. At vestlige politikere i stedet bl.a. hylder den politiske ledelse i Ukraine, som meget markant orienterer sig efter Stepan Bandera, som i 30´erne og 40´erne arbejdede tæt sammen med nazisterne – det gør det hele så meget desto mere grotesk.

Den gamle generation af koldkrigere kunne godt finde ud af at respektere det russiske og andre sovjetiske folk. Når vi taler om afdøde George Kennan, (Mr. Cold War) samt en stribe af andre præsidenter, selv Ronald Reagan, så respekterede de russerne. Hvad er der sket med den nye generation af politikere? Hvad har ramt dem? Kan de kun respektere folk, som bøjer sig for den vestlige verdensanskuelse og verdensorden? Den danske udenrigsminister er svært ramt af denne bacille.