Af Zenia Grynberg

Ivan Prikhodko er leder af Kujbyshevskij distrikt i Donetsk. En udsat bydel, der ligger tættest til “berøringslinien” – som i virkeligheden er en frontlinje mellem byen og de ukrainske væbnede styrker. Derfor Kujbyshev distriktet er den del af byen, hvor man oftest oplever gennembombede huse og ødelæggelse af gas, vand og el forsyninger som er livsvigtigt for bydelens borgere.

Det var en ganske spontant besluttet weekendtur til Moskva, hvor jeg skulle ordne nogle ting og se familien. Dagen før rejsen dukker der et billede op i mit Instagram feed, hvor jeg erfarer at Ivan Prikhodko er i Moskva.

Jeg vil sige, at mange Donetsk borgere har en særlig plads i mit hjerte, dog Ivan, som jeg har fulgt via Facebook i næsten 2 år nu, har en speciel betydning for mig, for min forståelse af Donetsk, for min kærlighed til denne by, som jeg ikke har besøgt endnu. Netop derfor skriver jeg med det samme til Ivan og aftaler et møde med ham for et interview.

Vi mødes på en hyggelig restaurant i centrum af Moskva og jeg har mine spørgsmål klar til Ivan. Der er mange spørgsmål, og svarene blev ganske omfattende, derfor bliver dette interview delt i 2 dele. Den ene del omhandler byen, og den anden handler om den politiske kontekst.

Byen der trodser bomber

Z: Byens reparatører fra kommunal-service, ofte med livet som indsats, blev ved og ved med at reparere ødelæggelser af byens infrastruktur, også i krigens værste øjeblikke. Dagen efter kunne det hele være smadret igen. Hvorfor har man ikke opgivet dette arbejde?

IP: Til det første spørgsmål om kommunale medarbejdere og meningen med livet hos os, kan jeg svare således: op til dagen i dag er der 39 kommunalarbejdere der blev dræbt mens de var i tjeneste, og i gang med at reparere de ødelagte dele af byens infrastruktur. De fleste blev slået ihjel i Gorlovka i Donetsk-regionen, der, hvor vi har den såkaldte “berøringslinien”, der, hvor man skal hele tiden reparere el-, vand- og gasledninger.

Donetsk, reparation af gaslædning efter bombardemanter

Donetsk, reparation af gasledning efter bombardementer. Foto Igor Ivanov

I skal bare vide, i øjeblikket hos os i Donetsk ved frontlinjen, i kvarterer som Oktjabrskij, Plosthadka også Krasnogorovka til hver et hus, også de huse der er ødelagte, tilført alle de systemer, der er nødvendige for livet i huset. Det er blandt andet vand, el og gas. På beskydningstidspunkter, især når gasldninger var blevet ramt, var byens gasforsyningsservice kommet oftest frem til det ramte sted endda før selve brandmændene og politi. Jeg selv var ofte vidne til hvordan gas-reparatører fjerner skader mens artilleribeskydning stadig står på. Det skete også når en af vores vagthavende mekanikere blev dræbt i 2014.

Byens vedligeholdelses arbejdere - mekanikere og reparatører

Byens vedligeholdelses arbejdere – mekanikere og reparatører. Foto Igor Ivanov

Jeg vil sige, at hvis før, i fredstiden, job, som viceværter, mekanikere og reparatører i byens vedligeholdesesstrukturer ikke var anset særlig højt, så blev præstigen hos disse erhverv og medarbejdere siden da tårnhøj. Det sker fordi, hvis man for eksempel kommer til vores Oktjabrskij kvarter – så ser man, at den er fuldstændig slikket ren. Alle huser, påner dem, der er blevet konserveret – dem er der 23 af, har varme, selv om de befinder sig kun en kilometer fra frontlinien. Nu har folk et meget ærbødigt forhold til de kommunale service-medarbejdere. Der er blevet skrevet sange om dem, og de er meget højt respekteret nu. Der er over 50 af dem der er blevet såret, blandt andet min ven, lederen af en af vedligeholdelsesstrukturer ved Oktjbrskij kvarter. Det skete dengang, hvor vi blev begge ramt af et granatchok.

Det er svært at overvurdere deres indsats. Det er vigtigt for moralen og vigtig psykologisk, når der er krig, når der foregår konstante beskydninger af byen, også da mennesker var sultne og der manglede mad, som var tilfældet i perioden under byens blokade, inden Rusland begyndte at sende humanitærhjælp til os, at hvis du kigger ud til gaden, så ser du viceværten der er i gang med at feje gaden for at holde byen ren. Det betyder rigtig meget for mennesker, og har en meget stor værdi for moralen.

Donetsk, byens medarbejdere - folk der holder byen ren og pæn. Foto Igor Ivanov.

Donetsk, byens medarbejdere – folk der holder byen ren og pæn. Foto Igor Ivanov.

Z: Jamen, jeg kan også se ud fra billeder og høre ud fra fortællinger om byen, at Donetsk er meget vedligeholdt og en meget ren by. Hvor stor betydning har rene, pæne og ordentlige gader for byens borgere netop i nuværende situation?

IP: Om vedligeholdelse og velpleje af Donetsk – Donetsk kaldes for “byen afen million roser”. Denne tradition blev født i 1979. For hver borger er der plantet en rosenbusk i byen. Jeg kan sige det sådan, i det forrige år, – i 2015, kom vi igen på det samme niveau – vi har plantet en million rosenbuske. Taget i betragtning, at det ikke var alle borgere der kom tilbage til byen på daværende tidspunkt, ikke flertallet i hvert fald, havde vi flere rosenbusker i byen end borgere.

Roser i Donetsk

Roser har en særlig betydning for Donetsk. Foto Igor Ivanov

De vil ikke se lossepladser og affald i Donetsk. Hele byen er renset og vi tager det meget seriøs, vi pålægger endda straffe til folk der sviner.

Z: Hvad er grunden til Jeres så ærbødige forhold til byen, til byens tilstand og orden i den, ærbødig forhold til renhed i den. Hvis byen var i uorden, kunne man tilskrive mange ting krigen, manglende økonomi og muligheder og de svære omstændigheder. Hvad er grunden til at i tager det så seriøs og hvad betyder det for byens borgere?

Donetsk. Folk rydder op ved opgangen efter bombardemant d. 9.6.2016.

Donetsk. Folk rydder op ved opgangen efter bombardement d. 9.6.2016. Foto Igor Ivanov

IP: Renlighed starter med opdragelsen. Renhed i byen afspejler renlighed af dens borgere. Det er en opdragelse af dem. Ligeledes ved frontlinjen. Hver soldat, uanset hvor han er, selv i skyttegraven, vil meget gerne vaske sig om morgenen – ligeledes en by der er i krig og dens beboere. Hos os, er det klokken 3 om natten der kommer cisternebiler og vasker gaderne.

Hos os kommer du aldrig i livet til at se store snebunker om vinteren fordi vi har udarbejdet et fuldt system for rengøring af byen. Det er mekaniseret vinter- og sommerrengøring. Selv, når der kommer meget sne, sikrer vi gennemkørsel i gaderne.

Det skal ryddes op i gaden op efter bombardemant d. 9.6.2016.

Det skal ryddes op i gaden op efter bombardemant d. 9.6.2016. Foto Igor Ivanov

I sommeren 2014 var – byen halvtom, nærmest uddød, dog ren. Jeg så en folkemilits soldat der røg en smøg. Da han blev færdig med den, smed han cigaretskoddet i skraldespanden og ikke bare på gaden. Man kan ikke rigtig tillade sig at rode og smide affald der hvor det er rent. Vores folkemilits har også støttet op omkring det.

Som man ved, alle revolutioner løfter alt muligt skum op, så det er langt fra de bedste repræsentanter for menneskeheden, der har startet det hele op. Nu er de sorteret fra. Vi bygger en ny stat op, og vi gør det seriøst, vi har orden. Så al den lovløshed, som man kunne opleve i 2014, hvor folk fik frataget deres biler og lignende, er væk. Dog, om de biler, som blev taget fra folk i sommers 2014 – 90 procent af dem ser jeg dem ved frontlinjen i militær brug: de transporterer soldater, kører med ammunition, rekognoscerings grupper, med et installeret maskingevær – en form for “Jihad-mobil”, så det betyder, at de ikke blev frarøvet til sig selv, til enkelte menneskers egne behov.

Under de intensive beskydninger, frem til august 2015, da bombardementerne i byen var meget intensive, kunne man se en skarp kontrast mellem denne 5-kilometer zone der var under beskydning, tættest på frontlinjen og resten af byen. Dog allerede nu, hvis De kommer nogensinde til Donetsk, vil De kunne se, at næsten det hele er ryddet op.

Efter bombardemanter d. 9.6.2016. Foto Igor Ivanov

Selvfølgelig er der stadig steder hvor man kan se ødelæggelserne, hvor der er lossepladser og store ophobninger af ruiner, møbler og andet – hvorfor har vi ikke ryddet op der endnu? Fordi vi ingen ret har til at sende reparatører og kommunale medarbejdere til zoner, der ligger under direkte beskydning af snigskytterne. Desværre, vendes der noget i deres hoveder, og de bliver helt sindssyge lige så snart de ser kommunale biler med teknisk udstyr og reparatører. De mener at mennesker ikke må leve civiliseret og rent, så de begynder at beskyde reparatører og oprydnings teams lige så snart de ser dem.

Alt i alt, alle huse i Donetsk, selv de ødelagte er forsynet med vand, el og gas tilførsel – det er obligatorisk. For hvis folk har en aftale med byen om levering af el, gas og vand, så er vi forpligtet at i løbet af et døgn at genoprette leveringen.

Vi havde et problem ved ”Anden Ploschadka”, der havde man ikke vand fra 30. maj 2014 frem til november sidste år (2015) hvor de havde ingen vand. Kun i november blev det muligt for os at genoprette vandforsyningen dertil, dog kun teknisk vand, som må ikke drikkes. Desværre kan vil ikke levere drikkevandet, da pumpestationen ligger i den neutrale zone ved fronten i Peski kvarteret der er kun 200 meter bred. Stationen er helt ødelagt, og man kan ikke komme nærmere uden risiko for at blive beskudt. Derfor, kan vi ikke sende drikkevandet via vandledninger dertil – så den bliver leveret i cisternebiler. I alle de andre distrikter har man ingen problemer med vand.

Det er den første del af interview. Mere om situationen i byen kan man læse i vores faktasiden om Donetsk.

Den anden del af interviewet, der omhandler de økonomiske, politiske og kulturhistoriske sider af konflikten.