Bølgerne går højt i kølvandet på præsidentvalget i USA, hvor til manges overraskelse vandt Donald Trump. Hvilke faktorer spillede ind ved hans sejr og hvad de såkaldte eksperter har overset? Her er mening fra en af vore skribente, udenlandsdansker, der har sin egen, ganske fornuftig mening om verdensituationen.

Af Mr. Iceman

 

Har aldrig selv været venstreorienteret. Har faktisk aldrig stemt, -da jeg stadig kunne, til venstre for Venstre. Men jeg er født og opvokset på landet og kender selv fornemmelsen af, at blive fuldstændig ignoreret af magthaverne, altså dem der styrer fra København.

Det samme sker rundt omkring i Europa og selvsagt i USA. Det kommer derfor bag på mig, at det kommer bag på de etablerede politikere, at disse mange millioner oversete mennesker på et eller andet tidspunkt skubber tilbage.

Det kommer bag på dem fordi, -som de siger, den amerikanske økonomi har været i fremgang siden 2009, hvilket er korrekt. De glemmer blot, at det ikke er kommet de glemte amerikanere i ‘rustbæltet’ og de såkaldte ‘flyover states’ til gode – det er kommet de højtuddannede i byerne til gode – dem der har stemt på HRC.

Der sker en stor udvikling i øjeblikket og vi nærmer os i stigende grad en verden der ligner den folk gjorde modstand mod i det 18. og 19. århundrede, hvor værdierne også var samlet hos den ene procent. I det 20. århundrede skabte man i Danmark, såvel som i USA, den velfærdsstat som vi alle er så glade for. Den velfærdsstat var bygget på en mere ligelig deling af værdierne – de rige var stadig rige, men resten af befolkningen fik del i en større del af kagen.

I 2016 ser folk denne kage blive mindre og mindre, de ser velfærdsstaten blive udhulet, de ser beslutningerne (der sjældent giver mening for den enkelte borger) blive tage hen over hovedet på folk i Bruxelles og lignende steder. Glimrende eksempler på dette er CETA og TTIP der aldrig er blevet diskuteret offentligt.

Folk bliver mere og mere utilfredse med politikernes distancering fra vælgerne og deres værdier og så pludselig en dag får de muligheden for at starte deres oprør – et oprør der ikke nødvendigvis bygger på logik, men snarer på indeklemte følelser og magtesløshed.

Resultatet er Brexit og valget af DJT. Begge har samme kilde, men resultaterne er ikke nødvendigvis de samme. I UK får Brexit ganske seriøse, negative konsekvenser, konsekvenser som vælgerne ikke kunne overskue. I USA er der ingen garanti for, hvor valget af Trump trækker USA hen – det kan vise sig at blive en katastrofe, men det kan samtidig også vise sig at være lige netop den medicin amerikanerne har brug for og DJT kan måske (hvem ved) gå over i verdenshistorien som en stor statsmand, på linie med f.eks. Ronald Reagan..

Når alt kommer til alt er faktum dog, at det er på tide de etablerede politikere i EU og USA vågner op og begynder at handle på en måde der er i befolkningernes interesse – alle borgernes interesse, ikke kun de veluddannede byboeres interesse.

Har de forstået budskabet? Nej det har de helt klart ikke, i alt fald ikke hvis man skal tro det man læser i MSM. Her er man i gang med det velkendte ‘blame game’ – det er de andres skyld.

Et glimrende eksempel på dette er den amerikanske økonom og Nobelpristager Paul Krugman der skriver på Twitter, at det er de uafhængige kandidater som Jill Stein der har kostet Hillary staten Florida og derved måske den endelige sejr. Selvsamme Krugman burde nok se indad og stille spørgsmålet ‘hvorfor slagtede vi (MSM) egentlig Sanders, når vi vidste, at han ville have en langt større chance for at slå DJT end HRC?’

I Danmark har vi lignende eksempler. Et af eksemplerne er Uffe, Danmarks svar på John McCain, en forhenværende politiker der har benene solidt plantet i 1980erne koldkrigsmentalitet. Uffe ønsker heller ikke, at se de egentlige underliggende problemer i øjnene, men vælger derimod at grave dybt og finde retorikken fra hans storhedstid som dansk udenrigsminister frem ‘det er russernes skyld’ – det virkede jo den gang, så hvor skulle det ikke virke i dag?

Så faktum er nok, at meget lidt kommer til at ændre sig i EU, samt at den næste protest afstemning kommer til at komme lige så meget bag på vore politikere, meningsdannere, MSM, etc som Brexit og valget af DJT gjorde. Og vi behøver ikke nødvendigvis vente længe på denne, da der er valg i både Tyskland og Frankrig næste år.

Så sig ikke, at i ikke var advaret, hvis de franske vælgere sætter deres kryds ud for ‘Le Pen’ når den tid kommer.