Petr Poroshenko har mødt befolkningen, lokale aktivister, værnepligtige og presse i Mariupol. Her bringer vi oversættelse af artiklen, der analyserer den præsidentens retorik om Donbass-regionen og ser på hvilke reelle valg og muligheder regionen har ud fra hvilken fremtid den ukrainske regering forbereder til regionen.

af Vladimir Kornilov, Politolog

Oversættelse: Zenia Grynberg

Kilde: http://rian.com.ua/columnist/20140910/356917126.html

Saur-Mogila, Donbass befrielsesdag 8 september 2013 og 2014

Saur-Mogila, Donbass befrielsesdag 8 september 2013 og 2014

Den 8. september har befolkningen i Donbass holdt en meget speciel og hellig mærkedag. Det er Befrielsesdagen – dagen da Donbass blev befriet fra tyske okkupanter i 1943. Jeg ved ikke om det var tilfældigt eller ej, men netop samme dag har Petr Poroshenko valgt at besøge Donbass og Mariupol. I Mariupol mødte han arbejdere, lokale aktivister, værnepligtige og pressen. Han talte meget om forskellige emner: om den snart forestående sejr, om udlandet, der skal nok hjælpe landet og om ombytning af fanger. I det hele taget har han sagt så meget, at hans presse-tjeneste allerede samme aften blev nødt til konstatere hans løgne og benægte hans udtalelser om antallet af ombyttede militære fanger. Det han har ikke sagde et eneste ord om var markeringen af den regionale helligdag og befrielsen fra de nazistiske styrker! Intet, ikke et eneste ord! Efter min mening det er meget sigende i sig selv.

"Azov" bataljonen

Dmitry claimed not to be a Nazi, but waxed lyrical about Adolf Hitler as a military leader, and believes the Holocaust never happened. Not everyone in the Azov battalion thinks like Dmitry, but after speaking with dozens of its fighters and embedding on several missions during the past week in and around the strategic port city of Mariupol, the Guardian found many of them to have disturbing political views, and almost all to be intent on “bringing the fight to Kiev” when the war in the east is over. http://www.theguardian.com/world/2014/sep/10/azov-far-right-fighters-ukraine-neo-nazis

Sandelig nok, ku’ han være blevet misforstået både af våbenfæller og fjender. Det er da tragik-komisk at tale om befrielsen af Donbass fra nazister på samme tid som Mariupol er blevet indtaget af krigs-mænd fra “Azov” bataljonen (“Azov” – frivillig bataljon, bestået af tilhængere af national-socialisme). Om Poroshenko vil det eller ej, så må han tage hensyn til stemningen, der hersker bland de tropper der danner landets “sidste forsvars linje”. Det er også et vigtigt tegn for Donbass-befolkningen, der selvfølgelig tænker over hvad man bør kæmpe for og imod. Hvem er det det er deres fjende og hvem er deres forsvarer? Hvilken skæbne vil vente deres hjemstavn når den vanvittige krig når sin ende med det ene eller andet udfald.

De Ukrainske politikere påstår hele tiden i et meget krigerisk tonefald, at “Donbas var, er og forbliver ukrainsk”. Poroshenko har ligeledes gentaget denne frase flere gange i Mariupol. Men hvad ud over “Donbass er vores”  har de at tilbyde? Hvorfor ser vi ikke i de ukrainske medier plakater eller slogans lydende “Vi skal nok genopbygge dig vor elskede Donbass!” – som man kunne se i de sovjetiske aviser i 1943 – efter man har fordrevet tyskerne herfra? Selve udtrykket “elskede Donbass” vil lyde helt forkert fra Poroshenkos eller Yatsenjuks mund, ikke tale om Tjagnibok (leder for “Svoboda” – parti) og Jarosh (leder for “Højere Sektor”). Måske er det sådan, fordi de anser Donbass som del af Ukraines territorium, men alligevel fremmed land? Måske fordi de ingen hensigter har om at genopbygge Donbass efter krigen?

Foto: Igor Ivanov, Donetsk, 29 juli 2014 beboelsessted "Shirokij" beskudt af den ukrainske hær

Foto: Igor Ivanov, Donetsk, 29 juli 2014 beboelsessted “Shirokij” beskudt af den ukrainske hær

Man må indrømme, at Poroshenkos ellers ret krigeriske retorik er blevet blødt op. Da de Vestlige højtstående politikere, analytikere og journalister i løbet af de seneste uger endda forsøgte at forklare følgende til Kiev: “Konflikten i Donbass er umuligt at løse med militære metoder!” har præsidenten langt om længe, fattet disse opfordringer. Dog hans udtalelse i Mariupol vidner om, at han ikke helt har fattet disse opfordringer. Han har sagt, at “konflikten er umuligt at løse KUN med militære metoder”. Der er en vigtig korrektion af udefrakommende opfordringer, der bevidner at Kiev stadig ikke har forkastet de dødelige illusioner om mulighed for tage Donbass under kontrol med militærmagt.
Denne tanke blev fortsat og videreudviklet af præsidenternes rådgiver Jurij Lutcenko i hans skandaløse optræden på ISTV. Fra ham har vi ligeledes hørt frasen: “ikke kun med våben”. Vi alle sammen ved det godt, at Lutcenko offentlig artikulerer de ting, som Poroshenko har i tankerne. Konteksten af denne udtalelse har afsløret Kievs planer gældende regionens fremtid i tilfælde af løsningen af den væbnede konflikt.

Da denne strålende passage allerede er citiret og misciteret i medier, vil jeg tillade mig at bringe den i dens helhed, uden rettelser og udeladelser: “Midlertidig ikke kontrollerede af os områder i Lukondom (desværre netop således kalder vores regioner præsidentens rådgiver, det fortæller også meget til Donbass befolkningen) under alle omstændigheder er del af Ukraine. Grænsen vil blive vores. Vi skal isolere denne specielle zone, tage den under kontrol, blandt andet med hjælp af tekniske foranstaltninger, og tilbyde dem et kapløb. Ikke kun med våben, men også med levestandarden.”

Foto Igor Ivanov, Donetsk, OSCE observatører ved et udbrændte  bil og bus

Foto: Igor Ivanov, Donetsk, OSCE observatører ved et udbrændte bil og bus

Vi taler om Kievs planer med Donbass-regionen i det tilfælde hvis den (dog i form af “speciel zone”) skal forblive en del af Ukraine! Det vil sige – isolation af hele regionen, pigtråd rundt om den (hvordan kan man ellers forstå “tekniske foranstaltninger”?), og efterfølgende kapløb, der i virkeligheden bør kaldes for tortur, da i følge Lutcenko VÅBEN vil også deltage i kapløbet! Efterfulgt af levestandarten. Da vi alle sammen forstår at Euromaidans illusion om den “europæiske levestandard” forsvandt som dug for solen, at ukrainere kom til at leve dårligere og kommer til at leve endnu dårligere end det var før Maidan, hvorledes vil så Kiev overvinde Donbass i “kapløbet om levestandarden”? Fuldstændig korrekt: Med den totale ødelæggelse af denne levestandart, ved at bringe regionens indbyggere til endnu lavere niveau end i den Vestlige eller den Centrale Ukraine! Er det deres endemål?!

I princippet har Kiev allerede nu gjort rigtig meget for at ødelægge Donbasss infrastruktur. Samtidig kan vi se i Lutcenko udtalelse (tidligere har Oleg Ljashko givet udtryk for det samme), at det er ingen der har nogle som helst hensigter om at genopbygge det forhadte “Lukondom” hvis den forbliver en del af Ukraine.


Ud over det, allerede før har Ljashko ganske ærlig udtalt at Kiev forbereder Serbska Krainas skæbne til Donbass. Serbska Kraina blev fejet væk af kroater i løbet af operationen “Burja” (Storm) med støtte af NATO flyvevåben i 1995. Dengang blev hundrede tusindvis af serber (i virkeligheden, hele regionen) nødt til at forlade deres hjem og rejse. I praksis det samme er nu ved at være realiseret i Donbass. Denne region er allerede blevet forladt af flere flygtninge end dem er i sin tid flygtede fra Serbska Kraina. Allerede nu kan man rolig tale om åbenlys etnisk udrensning, der foregå for at opnå det samme mål – få territorium under den centrale kontrol.

Foto Igor Ivanov, Donbass, Jasinovataja, etagehus efter bombardementer

Foto: Igor Ivanov, Donbass, Jasinovataja, etagehus efter bombardementer

I den forbindelse opstår et logisk spørgsmål: hvilken valg efterlader Kiev til Donbass? Sandsynligvis en af følgende: enten skal man kæmpe for sin uafhængighed fra Ukraine, eller leve bag pigtråd i den ødelagte “specielle zone” ved levestandarten der er lavere end resten af Ukraine, tredje mulighed er at rejse til et andet land. Sådan! Disse valgmuligheder tilbyder Kiev til regionens befolkning.  Ingen genoprettelsesprojekter, ingen projekter om regionens udvikling indenfor “Ene Ukraine” – rammerne, ingen projekter om fredelig sameksistens! Hvad tror I så Donbass er tvunget gøre ud fra disse “valgmuligheder”?