af Jens Jørgen Nielsen

Mere om South Stream: I Financial Times har jeg lige læst, at sammenbruddet for South Stream projektet er Ruslands skyld og fejl. South Stream var tænkt at skulle levere gas til Balkan lande og sydeuropæiske lande. EU har nogle argumenter om at gasleverandøren og medejerne af gasledningerne ikke må være den samme, og det hævder de er tilfældet med russiske Gazprom. Men russerne oplevede, at John McCain (tidligere præsident kandidat i USA) for nogle måneder siden aflagde besøg i Bulgarien, hvorefter landets præsident straks gav udtryk for tvivl om projektets fremtid. Projektet er lige nu inde i en afgørende fase. Hvis de involverede lande ikke er 100 % med, og det er de bestemt ikke, så giver det ingen mening for Rusland at fortsætte.

Gasrør

Gasrør

Rusland har oplevet, hvordan især Ukraine, men også Polen konstant har blokeret for gas transport til Vesteuropa. Det affødte behovet for North Stream, som er bygget gennem Østersøen samt South Stream primært gennem Det Sorte Hav. Nu oplever russerne endnu en gang, at de østeuropæiske lande, formentlig presset af EU og måske USA spænder sig for en vogn, som skal kaste grus i maskineriet. Bulgarerne og andre lande har kastet betydelig ressourcer i South Stream projektet. Nu står de med en betydelig bet. Ikke bare synes de allerede investerede midler at være tabte. De taber også transitindtægter og sidst men ikke mindst. De får ingen gas, de skal ud på markedet og finde det et andet sted, flaskegas er betydelig dyrere. Evt kan de få det fra Tyrkiet. South Stream bliver nemlig til Turk Stream. Russerne har lavet en aftale med tyrkerne om bygning af en ledning til Tyrkiet, som nu bl.a. bliver leverandør af russisk gas til Europa, men til hvilken pris? Formentlig dyrere.

Det er en interessant aftale, Tyrkiet er et NATO land, men har på ingen måde været solidarisk med sanktionspolitikken, snarere tværtimod. Russerne har behændigt splittet den vestlige alliance, tyrkerne er måske endda en anelse skadefro, de har siden 1963 forgæves søgt optagelse i EU klubben. Nu har de placeret sig behændigt i den nye internationale struktur, som er under opbygning. Balkan landene får gas på tyrkernes nåde. Man kan endvidere forestille sig yderligere splittelse i EU lejren, herunder også Serbien, som er på vej til EU, måske. Jeg spørger mig selv, hvad består EU’s udenrigspolitik i ud over overspændt moraliseren og manglende evne til at analysere og forudse begivenheder. Eller måske var afbrydelsen af South Stream i virkeligheden et ønske scenarie?