Når man skriver om Donetsk – byen der har været i krigszone siden 26. maj 2014 mange ting kan være svært at forstå. Hvad er ”berøringslinien”, hvor mange mennesker bor der i byen? Hvornår var der fødevareblokade? Her vil jeg besvare nogle af de spørgsmål, som måtte komme, først i forbindelse med interview med Ivan Prikhodko, og så hvis de bliver behov for flere besvarelser.

“berøringslinien” – er i virkeligheden er en frontlinje mellem byen og de ukrainske væbnede styrker.

For byen Donetsk krigen startede 26.5.2014 – dato for første bombardementer af byen, dato for første civile tab.

Donetsk, ung gravid kvinde blev offer for bombardementer begået af den ukrainske hær

Donetsk, ung gravid kvinde blev offer for bombardementer begået af den ukrainske hær

Siden da foregik der massive bombardementer af byens boligområder og derfor var det tusindvis af mennesker, der tog på flygt til mere sikre steder. Mange af dem er vendt tilbage til byen nu.

I 2014 har byen været under blokade, hvor de Ukrainske styrker har blokeret for tilførsel af madvarer til byen fra den ukrainske side.

Om antal af borgere i Kujbyshevskij distrikt, der ligger tættest på ”berøringslinien” og antal af borgere i hele Donetsk fortæller Ivan Prikhodko således:

Jeg kan fortælle at, før krigen havde jeg 106,7 tusind mennesker der levede i distriktet. Nu, tror jeg – vi kan se det ud fra forbruget af brød, (desværre har vi ikke andre muligheder at vurdere det på) – vi har omkring 90 – 93 tusind mennesker her. Når krigen var på sit højeste var det nok under 60 tusind. Folk rejste. Det betyder ikke at folk rejste væk fra DNR, det kan vi ikke sige, vi kan sige, at de befandt sig ikke på distriktets territorium. Ligeledes for hele byen. Før krigen byens befolkning målte omkring 940 tusind mennesker, desværre havde vi ikke vores million. Under krigen – sommer 2014 – efteråret 2015 – det var godt, hvis det var halvmillion mennesker i byen. Nu kan jeg rolig sige at vi er ved 850 – 870 tusind mennesker. Dem der har lejligheder og arbejde for eksempel Kiev er stadig der, mange andre kom tilbage. Det er jo deres Faderland, her har de lejligheder, huse, her havde de deres arbejde, som mange genopretter nu – man skal jo fortsætte med livet.

Hos os før krigen var det 33 tusind pensionerer i vor distrikt, nu det er 26 tusind, der får pensioner fra Donetsk Republik. Da vi startede udbetalinger af pensioner, i april sidste år, så startede vi med 12 tusind. Man kan tydelig se tilgangen i befolkningen.

Her finder du den første del af interviewet med Ivan Prikhodko